MEDLEMSSKAB & ABONNEMENT

Godvane er en medlemsklub, som kræver et aktivt abonnement for at opnå medlemskab. Du kan kun blive medlem ved at tegne et Godvane abonnement, hvis du er mindst 18 år. Godvane.dk servicerer kun privatpersoner. Du skal også være opmærksom på, at Godvane.dk kun kan forhandle abonnementer til levering af produkter til adresser i Danmark (dette gælder desværre ikke adresser på Grønland og Færøerne).

Når du har tilmeldt dig som Godvane abonnent, vil vi bekræfte modtagelsen ved at sende en besked til den e-mail adresse, du indtastede. Aftalen mellem dig og Godvane er først indgået, når vi bekræfter din ordre.

Som abonnent og medlem får du én gang pr. kalendermåned leveret en pakke med produkter til den adresse, du har angivet. Godvane-pakken er typisk sammensat af flere forskellige produkter. Produkterne kan være specialstørrelser, herunder fuld størrelse, rejsestørrelse og/eller prøvestørrelse.

Udover den faste månedlige pakke, kan du altid købe separate produkter. Som medlem har du mulighed for at justere din faste månedlige levering ved at tilføje ekstra varer. Disse varer kan du selv fjerne igen under “Min konto” siden.

Du kan til enhver tid afmelde dit medlemsskab ved at gå ind på godvane.dk og ændre medlemsstatus under “Min konto”. Du kan også sende en mail til info@godvane.dk med besked om at opsige dit medlemsskab.

KØBSPROCESSEN OG TEGNING AF MEDLEMSKAB

For at handle til medlemspriser skal du være medlem. Det bliver du ved dit første køb, hvor medlemskabet automatisk lægges i din kurv. Efter gennemført ordre modtager du en ordrebekræftelse via email.

ANNULLERING AF ORDRE

Hvis du ønsker at annullere din ordre, skal du logge ind på dit medlemsskab. Derefter skal du klikke på “Mine  ordrer” og klikke på “Annuller ordre”. Det er ikke muligt at annullere en ordre, hvis vi allerede har sendt pakken afsted.

NYE VARER

Godvane er til for vores medlemmer. Har du forespørgsler på varer, som vi ikke tilbyder, så hører vi meget gerne fra dig på info@godvane.dk

OM VORES PRISER

Vores anviste priser er medlemspriser. Vi sammenligner vores priser med de vejledende salgspriser.

Vores priser og forsendelsesomkostninger kan ændres til enhver tid. Som abonnent er du bundet af de priser, der galdt på det tidspunkt, du tegnede dit Godvane-abonnement, med mindre vi giver dig besked om prisændringer, og du ikke inden for 20 dage fra den dato, hvor meddelelsen er sendt, meddeler Godvane, at du ikke accepterer sådanne ændrede vilkår (Dit Godvane abonnement vil herefter bliver afmeldt).

BETALING

Alle betalinger til Godvane.dk udføres via Stripe. Der kan betales med Dankort, Visa, Visa Electron og Mastercard. Alle gebyrer forbundet med betaling og brug af kort er inkluderet i prisen og afholdes dermed af Godvane. Betaling for medlemsskab samt varer kan kun ske med betalingskort og hæves først når varerne sendes eller når dit medlemsskab påbegyndes. Der kan ikke trækkes et større beløb end du har godkendt ved købet.

Alle vores priser er dagspriser og de er oplyst inkl. moms. Når du handler med Godvane indgås aftaler på dansk.

FORSENDELSE

Ved bestilling af ordre hos Godvane kan du få levering til din adresse (omdelt) eller til en pakkeshop/pakkeboks. Den forventede leveringstid er 1-4 hverdage. Godvane har ansvaret for varerne, indtil de er leveret.

RETURVARER: RETUR- OG FORTRYDELSESRET

Som medlem hos Godvane har du fortrydelsesret i 30 dage i stedet for den lovpligtige på 14 dage. Fristen på 30 dage starter fra den dag du modtager varerne. Hvis du vil gøre brug af din fortrydelsesret, skal du indenfor fristen på 30 dage informere os herom via email: info@godvane.dk. Du kan ikke fortryde ved at nægte modtagelse af din ordre, medmindre du i forvejen har givet os klar besked om dette. Er varen forseglet, hvilket nogle varer er på grund af sundhed- eller hygiejnemæssige årsager, mister du din fortrydelses- og returret, hvis du bryder forseglingen.

RETURNERING

Returordren skal sendes til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du vil returnere din ordre. Returomkostninger skal du selv afdække. Du er ansvarlig for at returvarerne er pakket forsvarligt ind, da du bærer risikoen for varen.

TILBAGEBETALING AF KØBSBELØBET

Efter din returvare er modtaget og inspiceret, tilbageføres købsbeløbet til dig indenfor 14 dage. Du hæfter for evt. værdiforringelse, og hvis dette er tilfældet, fratrækkes dette i købsbeløbet. Vi gennemfører tilbagebetalingen til samme betalingsmiddel, som du brugte ved købet.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:

Godvane
Kong Georgsvej 4, 1.th
2000 Frederiksberg

UDOVER VARERNE, HVAD SKAL JEG SENDE MED TILBAGE?

En kopi af ordrebekræftelsen.

REKLAMATIONSRET

Godvane tilbyder den lovpligtige reklamationsret på 2 år fra levering. Det vil sige, at du som medlem enten kan få din vare repareret, ombyttet, pengene tilbage eller prisafslag afhængig af situationen. Reklamationen skal være berettiget og manglen må ikke være opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller skadeforvoldende adfærd. Venligst bemærk, at varer med en begrænset levetid har en ligeledes begrænset reklamationsret.

HVOR HURTIGT SKAL JEG REKLAMERE?

Opdager du en fejl eller mangel ved din vare køb hos os, så skal du hurtigst muligt, eller indenfor rimelig tid efter du har opdaget denne mangel, kontakte os på info@godvane.dk. Herefter håndterer vi din reklamation. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at du har opdaget manglen, så vil reklamationen altid være rettidig.

REFUSION AF FRAGT

Hvis du har modtaget en vare, som du ønsker at reklamere over, har du mulighed for, ved nærmere aftale med os at returnere varen. Du bedes oplyse hvad manglen eller fejlen er så detaljeret som muligt. Såfremt din reklamation er berettiget, så refunderer vi dine fragtomkostninger. Husk at varen skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse, således vi kan tilbagebetale fragtomkostningerne.

KLAGEMULIGHEDER

Ønsker du at klage, kan du sende din klage på info@godvane.dk.

UNDER 18 ÅR

Ved indmeldelse hos Godvane bekræfter du, at du er ældre end 18 år. Hvis du er yngre end 18 år, skal abonnementet tegnes af en forælder. Et abonnement kan altid opsiges af en forælder, hvis det er indgået af en person yngre end 18 år.

PERSONLIGE OPLYSNINGER

Som medlem hos Godvane opbevares dit navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse i et elektronisk medlemskartotek. Adgangen til dette kartotek er begrænset til ansatte hos Godvane.

Formålet med at gemme disse personoplysninger er at kunne levere de bestilte ordre. Personoplysningerne opbevares yderligere i forbindelse med overholdelse af bogføringslovens regler, hvorefter regnskabsmateriale skal opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår som materialet vedrører.

Inden dine personoplysninger evt. gemmes i medlemskartoteket, sikrer vi, at du altid er indforstået med dette og ved hvilke oplysninger, som gemmes.

Dine oplysninger sendes krypteret, og som medlem har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen, samt ret til indsigt i hvilke oplysninger, vi har registreret om dig. Dine oplysninger videregives eller sælges aldrig til tredjemand og vi registrerer ikke personfølsomme informationer.

For mere information kan du kontakte os på info@godvane.dk.

COOKIES OG WEBSTATISTIK

En cookie er en lille fil, som indeholder oplysninger om du er ny eller tidligere medlem, hvilke produkter du har kigget på samt andet adfærd på vores hjemmeside. Cookien gemmes på din computer, tablet eller mobiltelefon. Den vil aldrig kunne identificere dig som person, men kun genkende din computer, tablet eller mobiltelefon. Godvane.dk anvender cookies. Formålet er udelukkende at gøre det lettere for dig at logge ind og vise relevante produkter og nye tilbud, når du besøger os. Vi gemmer typisk din cookie i ét år.

Du har altid muligheden for at indstille din browser til at modtage advarsler når du modtager en cookie. Du kan ligeledes slå funktionen helt fra i din browser. Disse indstillinger kan du selv ændre i din browsers indstillinger. Har du spørgsmål til hvordan, kan du altid henvende dig på info@godvane.dk.

ANSVARSFRASKRIVELSE

Priserne på Godvane.dk er dagspriser, og vi tager derfor forbehold for eventuelle ændringer af afgifter, priser og force majeure, bl.a. arbejdskonflikt og mangelfulde eller forsinkede leverancer fra vores underleverandører.

GENERELLE OPLYSNINGER

Godvane IVS
CVR nr.: 38788361
Adresse: Kong Georgs vej 4, 1.th
2000 Frederiksberg
Mail: info@godvane.dk
Etableringsår: 2017